Det har været en hektisk tid på det sidste. Jeg er lige kommet hjem fra en rigtig spændende tur til Kina, hvor jeg har holdt møde med nogle folk, der forhåbentlig meget snart skal overtage produktionen af vores slynger....Samtidig har jeg haft travlt med at arbejde på diverse design forbedringer, som alle skulle være på plads inden jeg tog afsted. Oven i det hele har Johannes været syg i en hel uge - hvor jeg kun kunne arbejde på lavt blus - så man må sige, at november har været temmelig heftig!
Nu er jeg landet i Danmark igen - der er kommet en masse slynger på lager igen, hvor der ellers har været lavvande i noget tid. Så nu skulle der være nok slynger til alle i et stykke tid - og jeg må lære at få bestilt i lidt bedre tid.
Kineserne bruger jo også slynger!!! I den del af Kina jeg var i, bruge man det der hedder en podeagi. Det er stort set bare et stykke stof med stropper foroven - se billedet... Jeg så ikke en eneste klapvogn mens jeg var derude, men tilgenæld kunne man spotte lokale slynger på hvert gadehjørne. Kvinderne fremstiller selv deres bæreredskaber, imens de er gravide og lægger tit en masse energi i at lave broderier og andre smukke ting på dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar