tirsdag den 18. november 2008

Vi er i julehumør

...og giver en gratis gave med, hvis man bestiller for mere end 1000,- kr. Det er ellers en hemmelighed, hvad gaven er - men hvis du har været kvik nok til at finde herind, så vil jeg alligevel gerne røbe det for dig. :)
Jeg har fået en kasse meget smarte sutter, som gør det, at de lukker sig om sig selv, hvis man taber dem på gulvet. De kan også være lukkede når man har dem i tasken, så det er altså slut med nassede sutter med nullermænd på. :)
Så gaven består altså i en sut med tilhørende suttekæde - men shhh... det er en hemmelighed.

torsdag den 13. november 2008



Jeg har fået endnu flere af de populære babylegs på lager i masser af nye farver og mønstre. De her benvarmere til børn, er virkelig en af de ekstra ting jeg har taget hjem, som er blevet populære, men de er også rigtig gode til mange ting. Den perfekte gave, hvis man lige skal have en lille ting med til nogen - og så er der rigtig mange forskellige at vælge imellem. I øjeblikket har jeg vel omkring 25 forskellige på lager, og der kommer jævnligt nye til. De koster heller ikke så meget, så det er ofte noget folk vælger at købe med sammen med deres slynge eller ammetøj.

På billedet kan man se babylegs Stone Crop Øko

onsdag den 5. november 2008

Længe ventet opdatering

Uha, det er godt nok længe siden, at jeg har fået skrevet noget her.. Men det bliver der gjort noget ved nu.
Jeg har simpelthen haft forrygende travlt de sidste måneder. Vores hamphus begynder at nærme sig noget der snart kan flyttes ind i - jeg lægger lige et billede på i morgen. MEN, inden vi kan flyttes ind, skal der lige spartles og slibes og spartles og slibes og males og lægges gulv og sættes køkken op.... så det har slugt en del af min fritid! Vi glæder os rigtig meget, til vi ikke skal beskæftige os med husbyggeri mere.!!
I det lille slyngefirma har der også været travlt. I august var jeg så uheldig, at en kæmpe forsendelse slynger blev væk hos Danske Fragtmænd... det var noget rigtigt l... - og betød udover det økonomiske tab, at jeg har haft tomt på lageret i et par måneder... Nu er der dog kommet masser af strækvikler og ringslynger på lager igen, og i næste uge kommer der masser af Skildpadder, også flere nye modeller. Blandt andet kan man glæde sig til at der kommer camouflage skildpadder igen - noget som har været efterspurgt fra flere sider. Så nu er den her den perfekte julegave til faren. :)
Nyhedsbrevet fra Slynger.dk kommer nu i en ny og forbedret udgave, og man kan nu tilmelde sig på hjemmesiden. I nyhedsbrevet kommer der både information om nyheder og gode tilbud, men jeg vil med jævne mellemrum også komme med nogle gode tips til slyngebrug, og nogle gode slyngehistorier. Tilmelding til nyhedsbrev finder du her.
Så er der kommet flere nyheder i butikken.... Slyngeovertøj, flere nye modeller af babylegs, lækre sutsko til børnene, Milkers efterårskollektion af ammetøj og meget andet...
Ellers går tiden i firmaet med at undersøge nye produktions muligheder, få styr på regnskaber, servicere alle de flinke kunder, som bestiller, ringer og mailer, lagerarbejde med at få styr på et uhyrligt antal slynger i store kasser.... og meget andet:)
Fra nu af skal jeg nok opdatere jævnligt igen

Hilsen Louise, som ville ønske at ugen havde nogle flere dage. :)

fredag den 1. august 2008

Endnu en pusletaske nyhed!

Så har jeg fået de smarte Hoppop pusletasker på lager. Jeg faldt over den i en forretning for nogle måneder siden, og forelskede mig på stedet!! Det er intet mindre end genialt fundet på.
Det handler om at tasken kan laves om til en "handysit" - altså en barnestol, der kan sættes fast på en almindelig stol. Det tager kun et øjeblik - og pusletasken har man jo som regel med sig alligevel. Jeg har da ikke tal på hvor mange gange jeg kunne have haft brug for sådan en!! Har en handysit i træ, men den er jo ikke just så fiks at komme i pusletasken. :)
At de så også ser smarte ud - ja det gør da heller ikke noget.

Nåja forresten - de kan studeres nærmere her: Hoppop pusletasker

torsdag den 17. juli 2008

Ny instruktion på hjemmesiden


Så er der kommet endnu en instruktion for Koala Viklen på hjemmesiden. Her kan du se hvordan du sætter dit barn udadvendt i strækvikle.


Her i Hallingelille hvor jeg bor, er vi lige blevet beriget med en lille baby! :-) Så om ikke så længe bliver der mulighed for at lave nogle af de instruktioner, der mangler... Håber nemlig at den lille bebs måske har lyst til at være fotomodel.

mandag den 14. juli 2008

Billede af lommeslynge


Jeg har endelig fået taget et par "actionpics" af de nye lommeslynger. Her kan man se Alberte på 2½ år og 12 kg (ca.) sidde på hoften! Det fungerer rigtig godt, og det er supernemt at sætte hende i, da man jo ikke skal stramme og justere nogen steder. Jeg har trukket den ene øverste kant lidt ud over skulderen, da det strammer hende lidt tættere ind til mig.


SOMMER UDSALG!

Så er der dømt sommerudsalg - og jeg har nedsat en masse forskellige varer.
Blandt andet sommer ammetøj, sommer børnetøj og børnesandaler. Der skal jo være plads på hylderne til alt det lækre der kommer hjem til efteråret. :-)

mandag den 23. juni 2008

Ny instruktion på hjemmesiden


Så er der kommet ny instruktion til samlingen. Nu kan du se, hvordan du bruger Koala Viklen til mave mod mave med et lille barn.

fredag den 20. juni 2008

Billede af vores hus.

Her er det så - vores kommende hamphus... TV Avisen kommer nok og laver et indslag, når hampfolkene går igang, så vores hus ender måske med at blive berømt! :-)

Så blev det weekend

... og turen går til sjællands odde, hvor jeg og junior skal til det store familietræf i weekenden. Så der er dømt slyngefri afslapning - eller det vil sige, jeg skulle måske lige tage lidt med, for jeg har da en kusine som er gravid, og nogle andre i familien med små børn.. hmm. :)

Der er virkelig tryk på for tiden, både med salg til private og forretninger, opdatering af hjemmeside, indkøb og indkøring af nye produkter, produktion af slynger, reklame m.m. Jeg kunne faktisk rigtig godt bruge en medhjælper til at varetage nogle af opgaverne - og jeg overvejer mere og mere seriøst at få en enkelt ansat. Jeg skal bare være sikker på, at økonomien kan bære det - for jeg kan jo nok ikke få nogen til at arbejde gratis.
Det bliver under alle omstændigheder først når vi flytter ind i det nye hus, hvor det bliver stort kontor og showroom + lagerplads! JUBII.
I skal da lige se et billede af vores hus, som skal have lavet hampvægge fra på mandag! Se indlægget ovenfor.

God weekend.

torsdag den 19. juni 2008

Slyngedemo

I dag går turen til Næstved, hvor jeg skal besøge Kære Børn og give dem lidt vejledning i hvordan man bruger de forskellige slynger. Det er noget jeg altid gør for nye forhandlere, men jeg kommer også ind imellem ud til nogen, der lige trænger til en opfriskning.
I sidste uge, var jeg hos Kære Børn i Slagelse som har haft mine slynger i butikken i et godt stykke tid. Her oplever de en stigende efterspørgsel efter slynger - og det er noget jeg generelt hører rundt omkring. Slynger er godt på vej til at blive ligeså "mainstream" som babybjørn og barnevogn! :)
I næste uge skal jeg på besøg hos en helt ny forhandler - Segers Babyhouse i Fields, og samtidig til en privat slyngedemo i København. Så der er lidt at se til, når de daglige forretningsting også skal passes.

onsdag den 18. juni 2008

Endnu en lækker nyhed


Der sker en hel del i det lille firma for tiden. For nylig har jeg også fået de her små lækkerier hjem. Babylegs er lækre benvarmere til børn, som er perfekte til slyngebørn. De løser problemet med bar hud mellem bukser og strømper, når bebsen sidder i slyngen - noget enhver slyngebruger kender til. :)
Du kan se dem her - mange flotte farver!

mandag den 16. juni 2008

Så kom de nye lommeslynger!

Jeg har fået en helt ny slyngetype på lager. Det er en virkelig lækker lommeslynge fra Petunia Pickle Bottom - et amerikansk firma, som også laver de pusletasker, jeg har i butikken.
Det er den første slynge som ikke er mit eget produkt - men jeg tror de vil supplere slyngesortimentet rigtig godt. Og så er de bare SÅ SÅ smukke og lækre.
Jeg har testet kortvarigt med et barn, og synes umiddelbart de virker rigtig gode - selvom jeg egentlig aldrig selv var den store bruger af lommeslynger dengang Johannes var lille.

Du kan se dem her: lommeslynger

3 flotte farver: Honeysuckle Roll, Teaberry Roll og Baroque Roll - hvilken er din favorit?

lørdag den 10. maj 2008

Milker ammetøj

Endnu en nyhed.

Jeg har fået lækkert ammetøj hjem fra Milker!!
Der er lidt forskelligt at vælge imellem - se mere her: Milker ammetøj

Der er stadig SUPERTILBUD på Amor ammetøj!!

Ellers må jeg sige, at vi nyder sommer-foråret her i vores lille landsby. Børnene drøner rundt og leger udenfor, og de voksne nyder bare grill og sommerstemning.
Vi har også fået grise, som nu går og hygger sig og spiser alt vores køkkenaffald... Ret genialt, og så er de søde! En sort en brun og en plettet... :)

onsdag den 7. maj 2008

instruktioner på ny hjemmeside

Efter en veloverstået messe, har der endelig været lidt luft til at begynde at lægge instruktioner ind på den nye hjemmeside.
Den første er klar og kan ses her: Vuggestilling Skildpadden

Det er stadig min ambition at få oparbejdet den BEDSTE samling af slynge instruktioner! Du kan holde dig orienteret om hvilke nye vejledninger der bliver lagt på, her på bloggen.

De nye Koala vikler ligger nu også på shoppen: Koala Viklen
Jeg mangler dog at få dem hjem i brun og koksgrå - de kommer snart!

Håber at alle nyder foråret!! :-)

fredag den 11. april 2008

Babymessetid

Så nærmer vi os årets store babymesse i København, og her kan du selvfølgelig finde Slynger.dk Vi har en stor stand, hvor du kan se hele varesortimentet - både slynger og andre spændende ting. Du kan få råd og vejledning om slyngebrug, og så kan du selvfølgelig få lov til at prøve en slynge (eller to). Det er muligt at låne en slynge en tur rundt på messen, så man kan få et lidt bedre indtryk af, hvordan den er at bære i. Så tag endelig dit barn med, og se og prøv det hele! Det plejer at være en hektisk men hyggelig og spændende weekend - så jeg glæder mig, og håber at se en masse slyngeglade kunder. :-)
På messen kan du selvfølgelig også se, prøve og købe de nye Koala Vikler!

torsdag den 3. april 2008

Ny vikle...... og ny webshop


Juhuuuu - nu kom der en prøve hjem på den nye og forbedrede Koala Vikle. Den har fået en anderledes og bedre lomme, og så bliver den nu lavet med kontrast farvede syninger. Prøven jeg har fået hjem, er på en helt ny model som er sort og hvid stribet. Er den ikke bare feeed! Jeg får alle de nye hjem i løbet af ca. 3 uger - og så kommer der følgende farver på lager:


Natur m. brun syning

Stribet m. rød syning

Brun m. sort syning

Koksgrå m. beige syning

Mandarin m. rød syning


Glæd jer - de bliver rigtig flotte allesammen.


Nå ja - så fik jeg i samarbejde med min dygtige hjælper Heidi, gjort den nye webshop klar til at gå i luften. Kig indenfor på http://www.slynger.dk/ - der er flere nye varer på hylderne.

fredag den 15. februar 2008

Ny shop og nye produkter

Der er flere ting i gære her hos Slynger.dk.
For det første er det nu besluttet, at den nuværende hjemmeside, bliver ændret til en ny webshop løsning. Jeg håber at det vil gøre siden endnu mere overskuelig og at det vil gøre det lettere at finde rundt i produkterne. Sidst men ikke mindst skulle det også gerne gøre selve købsprocessen noget nemmere. Den nye side kommer i luften i løbet af den næste måneds tid - mere info følger :)

Så er det første nye og spændende produkt landet på hylderne. Det er de fantastiske lækre og søde Holey Soles sandaler til de små fødder. Herhjemme har de været Johannes´ foretrukne sandaler sidste sommer og de bedste indesko hele vinteren. De kan klart anbefales.

tirsdag den 12. februar 2008

Modemesse

Vi har været på CIFF modemesse i weekenden, og overvejer i øjeblikket at tage lidt andre varer ind i butikken. Udover ømme fødder, fik vi masser af inspiration med hjem. Der var rigtig mange spændende og lækre ting på messen - så jeg regner med snart at kunne præsentere nogle nyheder.

Der er komme en ny forhandler til siden sidst, nemlig Børnebiksen i Låsby. På hjemmesiden www.slynger.dk kan du se hele den opdaterede liste over forhandlere.

onsdag den 6. februar 2008

Kinaprøver og nyt design

Så er der kommet prøver hjem fra Kina.... Hmm, noget ser godt ud, noget ser ikke så godt ud. Der er helt klart nogle af produkterne, der skal arbejdes mere på, inden de er klar til at blive sat igang. Man sender jo ikke lige en container retur til Kina, fordi der er et par småfejl på slyngerne... :)
I mellemtiden glæder jeg mig til april.. Her får jeg nemlig første portion hjem af Koala Viklen i et lidt anderledes design. Ja - man kan vel nærmest kalde den for 2. generation. Det er nogle mindre ændringer, men noget der gør den lækrere kan jeg godt love.
Mere info følger når vi nærmer os.

tirsdag den 5. februar 2008

Ny fast vikle

Der er udsigt til at der i løbet af ikke så lang tid kommer en rigtig lækker fast vævet vikle på lager hos Slynger.dk. Den er i øjeblikket på besøg hos nogle forskellige garvede vikle brugere for at blive testet. Hvis jeg får positive tilbagemeldinger på den, regner jeg med, at den kommer på lager i løbet af det næste halve år :) På billedet ses viklen iført min søster Katrine og hendes søn Birk. Når den forhåbentlig snart bliver sat i produktion, skal den jo have et navn - gerne indenfor dyreverdene ligesom de andre slynger. Så kom endelig med forslag, hvis du har gode ideer!!

fredag den 25. januar 2008

Prøver fra Kina

I disse dage, går jeg og venter på at få nogle prøver hjem fra Kina. Det bliver rigtig spændende, men jeg er forberedt på, at det sikkert ikke er i orden endnu. Jeg ved af erfaring, at der skal 3 - 4 forsøg til, før detaljerne og syningen bliver som jeg gerne vil have det.
Men spændende bliver det - de kan komme når som helst, så jeg holder utålmodigt øje med postne i disse dage... :)

torsdag den 24. januar 2008

Nye forhandlere

Det er ved at være lidt tid siden, at der har været mulighed for at opdatere bloggen. Nyt siden sidst er, at der er kommet et par nye forhandlere til.

Siden november, har Klods Hans på amagerbrogade 170, været forhandler af både Skildpadden, Koala Viklen og Kænguru Slyngen. Klods Hans er en skøn lille forretning, hvor man både kan købe nyt og brugt. Du kan også sælge børnetøj eller legetøj, som du ikke bruge mere. Et besøg kan absolut anbefales! :) Du kan også besøge hjemmesiden www.klodshans.dk

I sidste uge kunne vi byde velkommen til Tøjbamsen, som nu også forhandler hele vores sortiment af slynger. Tøjbamsen sælger alt til barn og baby - både i deres hyggelige butik på Helge Rohdes Vej 6 i Århus og på deres hjemmeside http://www.tojbamsen.dk/