torsdag den 19. juni 2008

Slyngedemo

I dag går turen til Næstved, hvor jeg skal besøge Kære Børn og give dem lidt vejledning i hvordan man bruger de forskellige slynger. Det er noget jeg altid gør for nye forhandlere, men jeg kommer også ind imellem ud til nogen, der lige trænger til en opfriskning.
I sidste uge, var jeg hos Kære Børn i Slagelse som har haft mine slynger i butikken i et godt stykke tid. Her oplever de en stigende efterspørgsel efter slynger - og det er noget jeg generelt hører rundt omkring. Slynger er godt på vej til at blive ligeså "mainstream" som babybjørn og barnevogn! :)
I næste uge skal jeg på besøg hos en helt ny forhandler - Segers Babyhouse i Fields, og samtidig til en privat slyngedemo i København. Så der er lidt at se til, når de daglige forretningsting også skal passes.

Ingen kommentarer: